Den uundgåelige kommentar om fiskelugt, når snakken falder på Esbjerg, er ifølge viceborgmester Nicolaj Aarøe en faktuel misforståelse. En misforståelse, der kan have konsekvenser for tilflyttertallene i kommunen.
Emil Lund Jensen
Vindmøller. De hvide mænd, der spejder ud over havet. Og en lugt af fisk. Det er nogle af de typiske indskydelser, man hører, når det handler om den vestjyske energimetropol, Esbjerg. Men det sidstnævnte er, ifølge viceborgmester Nicolaj Aarøe, ikke rigtigt. Fiskerierhvervet er forsvindende småt i Esbjerg, og den lugt, der nogle gange præger byen, stammer fra gasproduktionen på den nordlige del af havnen ifølge Nicolaj Aarøe.
Det kan godt lugte lidt
”Der er til tider en lugtgene i Esbjerg, men det skyldes ikke fiskeri – det skyldes, at der arbejdes med gas i nærheden.”
Nicolaj Aarøe peger blandt andet på firmaerne Semco Maritime og TotalEnergies, når han skal forklare den dunst, der nogle gange huserer i byen. Han siger, at det er en lugt, der minder lidt om fisk, og det derfor, lidt paradoksalt, er en forståelig misforståelse. Derudover understreger han, at lugten kun indtræffer, når vinden står i en bestemt retning.
Fiktive fisk skræmmer potentielle tilflyttere
”Jeg tror, at der er flere fiskerbåde i København.”
Sådan siger Nicolaj Aarøe om den gængse opfattelse af Esbjerg som fiskerby. Ifølge ham har denne opfattelse en indflydelse på den fortsat negative udvikling i forholdet mellem til-og fraflyttere i kommunen. Selvom byen ikke skal glemme, at det i 80’erne var fikskeriet, der var den store indtægtskilde for byen, synes han, at det er andre ting, byen skal skilte med. Det er ifølge ham helt andre ting, Esbjerg skal skilte med.
”Folk kører hele vejen fra Hamborg for at komme hertil”
Udover at være en anerkendt europæisk vindmøllemetropol, er Esbjerg også en attraktion for surfere, der vil opleve de vilde forhold for surfing ved Vesterhavet. Ifølge Nicolaj Aarøe er det en stor mulighed for at unge surfere, der sætter kurs mod byen fra fjerne kyster, får øjnene op for alt det, Esbjerg kan – og hvem ved, måske slår nogle af disse sig ned i byen.
